SEO Marketing

For mange firmaer er SEO (Search Engine Optimization eller på dansk søgemaskineoptimering) en vigtig del af deres online marketing strategi – og med god grund. Flere og flere vælger at bruge søgemaskiner som Google, Yahoo eller Bing når de skal finde alt lige fra informationer, ydelser eller produkter på nettet. Derfor er der også en rigtig god chance for at det du sælger på din hjemmeside, er der mange der dagligt søger efter. Er din side ikke blandt de først organiske resultater som så vises på disse relevante søgninger, så bliver det hos en konkurrent at den søgende ender med at bruge sine penge. Så vil du gerne have din hjemmeside vist blandt søgningerne, så kræver det at den er godt SEO optimeret. Med hvad dækker dette begreb over og hvordan kommer du i gang med at få din hjemmeside optimeret? Lad os se nærmere på dette.

SEO Marketing - en vigtig del af din online markedsføring strategi

SEO – en vigtig del af din online marketing strategi

Rigtig mange virksomheder benytter sig af Google Ads til at få deres annoncer vist når der søges på ord der er relevante for deres branche, andre benytter sociale medier som Instagram, Twitter, YouTube, Facebook eller LinkedIn til at opnå større online synlighed. Men ofte så er kvaliteten af den trafik du får ind fra de organiske resultater på søgemaskinerne (de naturlige resultater og ikke annoncerne) af langt bedre kvalitet. Typisk ser man at hvis hvis du har en konverteringsrate på 1.5 fra Google Ads, så vil den nærmere ligge på omkring 2 eller 2.2 fra SEO trafikken.
En anden god grund til at inkludere SEO i din online marketing strategi er at – i modsætning til Google Ads, betaler du ikke hver gang nogle klikker sig ind på din hjemmeside, så i princippet er SEO trafik gratis.
Derfor har en stor del af online virksomheder også prioriteret søgemaskineoptimering som det vigtigste område når der findes ressourcer til online marketing.

Læs mere: Online Marketing

SEO marketing

Er søgemaskineoptimering så noget du selv skal give dig i kast med eller hyre et SEO firma ind til opgaven? Både og. Du kan godt lave en stor del af arbejdet selv når det kommer til SEO marketing, men hvis du vil have de bedste resultater og få mest muligt ud af det, så kan det være en rigtig god ide at inddrage et SEO firma eller webbureau, f.eks. til at ligge den overordnede strategi, evt. gennemgå din side for at se om din teknisk SEO og on page SEO er i orden. Selv indholdet og en del af linkbuilding delen kan du ofte selv fint klare og så spare en del penge her.

En vigtig ting som vil være en god ide at få et webbureau eller marketing firma til at klare for dig er en søgeordsanalyse.

Hvad er en søgeordsanalyse

En søgeordsanalyse er en liste over de vigtigste søgeord for din branche. Er du f.eks. webdesigner kunne det være søgeord (og søgesætninger) som

  • Ny hjemmeside
  • Billig hjemmeside
  • Hvad koster en hjemmeside
  • Webdesigner Aalborg
  • Pris hjemmeside Frederikshavn

og en masse andre ord som er relevante for dig. Ud for hvert søgeord skriver man så hvor ofte der søges på det specifikke ord per måned, og evt. en indikation om hvor stor konkurrencen er for søgeordet.

Det vil gøre det meget nemmere for dig at vide hvilke søgeord du skal fokusere på i første omgang. Har du ikke et specielt stort SEO marketing budget, så er det måske ikke de sværeste (og ofte de bedste) søgeord du vælger i første omgang, du her næppe vil få en målbar effekt med et beskedent SEO budget.

Søgeordsanalysen kan du så efterfølgende bruge når du laver indhold til din hjemmeside, på de sociale medier eller til din Google Ads kampagne.

Så selvom du ikke har planer om at smide en masse tid og penge efter søgemaskineoptimering, så kan det alligevel godt betale sig at investere i at få udarbejdet en god søgeordsanalyse. Her vil et SEO firma som regel kunne klare opgaven bedre end dig selv, da de har nogle flere værktøjer til rådighed.

Læs mere: Vælg den rigtige Søgemaskineoptimering virksomhed

Typer af SEO

SEO er typisk opdelt i forskellige områder, for at gøre tingene en smule mere overskuelig. Det drejer sig som regel om følgende punkter.

On Page SEO

Onpage delen dækker over selve indholdet på din hjemmeside. Det er ting som tekster, billeder, videoer og andet indhold som er relevant for dem som besøger siden.
En god lang tekst på 6-800 ord betegnes typisk som godt indhold til søgemaskinerne, mens en side på under 200 ord er tyndt indhold, og ofte ikke så effekt til søgemaskinerne.
On Page SEO er en af de vigtigste dele når vi snakker søgeoptimering og gælder det om bruge de rigtige søgeord de rigtige steder på din hjemmeside. F.eks. i overskrifter, sidetitler, diverse Tags og mange andre steder.
I mange tilfælde vil du selv kunne lave On page delen, uden at være ekspert i søgemaskineoptimering, med udgangspunkt i din søgeordsanalyse, og så efterfølgende lige få et marketing bereau til lige at tweake den lidt.

Teknisk SEO

En anden faktor som har betydning for hvor godt placeret din hjemmeside er i søgeresultaterne, er de mange tekniske aspekter inden for søgeoptimering. Ting som hvor hurtig din hjemmeside vises for de besøgende, om den er mobil venlig, brugen af schema og flere andre parametre.
Denne del er ofte ret kompliceret hvis du ikke har det store kendskab til søgemaskineoptimering eller en dygtig webmaster til rådighed, så her vil du med fordel kunne gøre brug af dit SEO firma.

Linkbuilding

En tredje faktor når vi snakker søgemaskineoptimering er Linkbuilding, som handler om at få flere backlinks til din hjemmeside, vel og mærke af den rigtige slags. Også denne del kan være ret kompliceret, da det ikke alene handler om at få folk til at linke til din hjemmeside, men også om hvilke tekster de bruger i deres links, hvilke sider som linker til dig og om det er tale om en Nofollow eller Dofollow link. Så i denne fase vil du ofte arbejde sammen med dit online marketing bureau, og i fællesskab opbygge en god link profil til dit website. Jo mere relevant en backlink er, og jo bedre kendt det domæne som linker til dig er, jo mere tæller den backlink, vel og mærke hvis den er Dofollow. Man kunne jo godt fristes til at tro at en link fra Wikipedia ville gøre underværker for din rankering da dette er et stort website som alle kender, men faktum er at alle links fra Wikipedia er Nofollow, og derfor har en meget begrænset direkte effekt på dine placeringer. Jeg har selv lavet flere test med Wikipedia links og ikke en eneste gang har den link flyttet min hjemmeside fremad på søgeresultaterne.

Læs også: TopSEOS.com SEO optimering

Hvad koster SEO

Du har måske får lyst til at overveje SEO som en del af jeres online marketing strategi efter at have læst denne lille guide, og et spørgsmål som sikkert har strejfet dig et par gange er sikkert, hvad koster søgemaskineoptimering så?
Det kan det være rigtig svært at svare på. En god ting er at starte med en søgeordsanalyse, som typisk koster imellem 2-3000 kroner alt efter hvor omfattende den skal være, og hvem som laver den.
Når du har en sådan analyse vil det være betydelig nemmere at finde en pris på hvad din søgemaskineoptimering så vil koste. Uden alle data som hvilke søgeord der er relevante for dig og hvor stor konkurrencen er på søgeordene, og hvor mange søgeord du vil optimere til er det umuligt at give en pris. Det afhænger også af hvor godt din nuværende hjemmeside er optimeret. Mange firmaer betaler alt lige fra 2.000 kroner om måneden til 30.000 for at få et SEO firma til at hjælpe dem med at opnå større online synlighed.

Men husk at SEO marketing kun er en del af din online marketing strategi og at ikke kun fokusere på den del. Google’s algoritme ændres nu og da, og hvis alt din trafik kun kommer fra søgemaskinerne, så kan det være katastrofalt hvis du går fra at ligge i top 3 på flere af dine vigtigste søgeord til at ligge på side 2 efter en større Google opdatering.

digital online marketing strategi - Alphaweb